Hvorledes  herremanden til Basnæs skaffede sig en ny kone.
----------------------------------------------------------

| Fra gammel tid:

| Hvorledes  herremanden til Basnæs skaffede sig en ny kone.

| Og andre interessante træk af "Don Juan"en,

| Chr. Fr.  de Boysset's bevægede liv og levned.

| I "Søndags-Tillæget" for 4. februar fandtes en artikel om et
| gammelt dokument, et brudstykke af en fundats på et legat fra
| Basnæs til Tjæreby skole på 1000 rdl. Ved at læse dette dokument
| kom man uvilkårlig til at spørge sig selv, hvad dette har været
| for en mand. Han må have været forud for sin tid, og må have
| indset, at det, som almuen først trængte til, var kundskaber.
| Kort sagt:  Det må have været en Reventlov i mindre stil. Ganske
| vist synes den megen religiøsitet noget opstyltet, men
| opstyltethed var netop den tids smag, så det kan være, at tidens
| mode var skyld i dette.

| Den, der skriver disse linier, fik lyst til at undersøge, hvad
| der kan findes endnu om denne formentlige idealist.

| Undersøgelsens resultat blev overraskende og skal gengives her i
| sammentrængt form.

| CHRISTIAN FREDERICH DE BOYSSET el. Boisset (udt. Boussé) er født
| 1692 som søn af daværende Major Lorentz de Boysset og Elisabeth
| Stuart.  Faderen var franskmand og skal være kommet her til
| landet 50 år gammel i 1683.

| Sønnen skulle også gå militærvejen. Kun 17 år gammel begyndte han
| som fendrik. Den afdeling han stod ved blev lejet ud til
| krigsbrug. Det var under den europæiske Syvårskrig og afdelingen
| var i engelsk-hollands sold og kæmpede i Flandern. Her deltog han
| i forskellige slag, men hans militære løbe bane blev dog hurtigt
| afbrudt. Han og to kammerater lavede nemlig natlige uordner og
| blev arresteret. De brød imidlertid ud af arresten og lavede
| endnu mere uorden, ved at affyre flere skud igennem det vindue,
| hvor deres angiver boede. Derefter flygtede de over til fjenden.
| Hans senere hustru Cecilie Frederikke Sohr og hendes fader oberst
| Sohr, var dem behjælpelige med flugten. Dette kom obersten dyrt
| at stå; han fik sin afsked derfor.

| Man hører nu ikke noget til den unge B., en tid, han har
| formodentlig flakket om i udlandet, men 1713 går hans fader, som
| nu er general, til kongen, hvor han går i forbøn for sønnen.
| Denne er nemlig blevet dømt til at "arcibuceres" (henrettes ved
| skydning). Kongen lader sig også formilde, men den unge B. får
| dog sin afsked fra hæren.

| På dette tidspunkt køber den gamle Basnæs. Det ligger nær at
| antage, at det er for at give sønnen lejlighed til beskæftigelse.
| Denne blev samtidig gift med før nævnte Cecilie Frederikke.
| Hvordan deres ægteskabelige liv har formet sig i førstningen, ved
| man ikke, men det kan næppe have været for godt, da han var en
| udpræget Don Juan-type. Miitærhistorikeren Hirch omtaler så ledes
| 8 uægte børn, som han skal have haft med forskellige kvinder af
| overklassen, og når man undersøger hans senere forhold, finder
| man formodninger og hentydninger til adskillige forhold med
| kvinder af underklassen. Dog forstår han at mage det, så der ikke
| kan findes beviser mod ham. Det synes dog at gå roligt, så længe
| den gamle lever. Fra 1720 har denne trukket sig tilbage fra
| militærlivet og taget ophold på Basnæs. Hvis man kan stole på
| hans opgivne fødselsår, har han da været 87 år.

| Som sagt, så længe han levede, hører man ikke noget fra Basnæs,
| men så snart han er død 1728, vil den unge B. skilles fra sin
| hustru. Blandt hans elskerinder var nu også præstekonen i
| Magleby. Hun hed Anna Cathrine Maar f. Toxværd, datter af præsten
| i Egeslevmagle og gift med præsten Otto Olsen Maar i Magleby.

| Hun må have gjort særlig indtryk på B., for de bestemmer, at de
| vil gifte sig. Dette havde dog sine store vanskeligheder, da de
| begge var gifte i forvejen. Men vanskelighederne er til for at
| overvindes, og overvundne blev de, selv om det kostede store
| anstrengelser og varede længe.

| Fru B. ville under ingen omstændigheder skilles fra sin mand, og
| man skulle synes, at dette allerede var en uoverstigelig
| hindring; men for B. var det kun en spore til fornyet
| anstrengelse. Han rejste en tur til Hamborg, og tog en derboende
| "sanger" Kayser med til Basnæs, hvor han indførte denne som Baron
| Lavalde. Straks derpå rejste B. bort fra Basnæs, medtagende deres
| 2 børn (døtre) og deres lærerinde. Han må have stået i hemmelig
| forbindelse med Kayser, for han forstod at komme tilbage i det
| for ham selv gunstige øjeblik. Han kom til gården hemmelig om
| natten, og med nogle tjenestefolk til vidner trængte han ind i
| K.s kammer, ikke den almindelig vej, men gennem fadeburet, og
| traf sin kone dèr, "ikkun iført en liden underklokke". Det er
| betegnende, at hans gode forhold til K. ikke led nogen skade,
| tværtimod.  Kayser forlod dagen efter gården i B.s vogn. Han
| mission var endt.

| Som man kan tænke sig, anlagde B. nu sag mod sin kone for
| ægteskabsbrud.  Desværre kan man ikke følge sagens gang skridt
| for skridt, da der er for svundet så mange af de gamle papirer,
| men sagen kommer for højesteret først på året 1734. Men også her
| mangler der meget, proceuren er gået tabt, lige ledes præmisserne
| og selve dommen, men voteringerne er bevaret; de fylder 62 tæt
| beskrevne foliosider. Af disse kan man læse meget om sagen og
| slutte sig til en del.

| Man kan se, at der først har været nedsat en kommission. Den
| bestod af adelige og gejstlige med biskop Worm som formand. Vel
| nok på foranledning af biskoppen blev der afæsket følgende
| præster her på egnen kaptajn B.s "skudsmål": P. Friis, Skelskør,
| Lars Mariager, Tjæreby, Olivarius, Ørslev, og Maar, Magleby. Så
| vidt man kan skønne, har Friis' og Olivarius' "skudsmål" både næb
| og kløer mod B, Lars Mariager har forstået at balancere imellem
| begge parter, men han var jo også i høj grad afhængig af Basnæs,
| da ejeren heraf havde kaldsret til hans embede. Hvad Maar angår,
| så skete her en ubegribelig og uhyggelig ulykke, idet han faldt
| ned fra kirketårnet og slog sig ihjel, inden han fik skrevet
| noget.

| Magleby kirkebog siger herom:

| "1729 - 28. marti Begrabet vor sognepræst Otto Maar. Faldt ned af
| kirkens tårn gennem det vestre lydhul, da han var steget op i
| samme for at se efter hans karl, som var ved stranden for at
| hente sand. Han slog sig ihjel på stedet."

| Det må vel nok siges at være et uheld af stor betydning, da denne
| mand vel var den, der bedst af alle kunne give B. "skudsmål".
| Nærmere oplysninger om ulykken findes ikke, men der er vel tre
| muligheder at regne med: At der har været en eller flere, der har
| "hjulpet" ham ud. Eller at han selv har styrtet sig ud for ikke
| at kompromittere sin kone. Eller også, at det er sket ved et
| uheld, som kirkebogen beretter. Det sidste er vel det mindst
| sandsynlige.

| Kommissionens kendelse gik B, imod.

| Ved kgl. resolution fik højesteret påbud om at bedømme sagen. Man
| kan slutte sig til, hvilken opsigt sagen har vakt. Højesteret er
| også gået meget grundig til værks; som fortalt fylder
| voteringerne 62 sider, og højesterets tid har været optaget af
| denne sag i over 3 uger.

| Man kan ikke frigøre sig for den tanke, når man læser derom, at
| personlig sympati eller antipati i nogen måde også har fundet vej
| ind i denne høje ret. De mest modsatte synspunkter har givet sig
| udtryk hos de forskellige dommere. F.eks.:

| "Vi dommere kan ikke dømme efter løse udsagn, hvor sandsynlige de
| ellers kan lyde. Vi kan kun dømme efter beviser. Det eneste bevis
| og faste punkt, der findes i denne sag, er, at fru B. er grebet i
| ægteskabsbrud."

| Og fra den modsatte side:

| "En dommer kan ikke ubetinget tage et bevis for gode varer, når
| det er fremskaffet på kunstig, ja næsten forbryderisk måde, men
| må se på, hvad hans egen og andre troværdige folks forstand og
| følelse siger."

| En siger:

| "Fru B. var ikke en så naiv lille tåbe, at hun ikke kunne
| gennemskue sådan en fyr som Kayser, men har følt behag ved at
| kokettere med en person af hans type."

| Atter en anden siger:

| "Der er i denne sag udfoldet så djævelske intriger, at ikke selve
| satan kunne udpønske noget mere raffineret."

| Der er adskillige dommere, der breder sig over mange sider i
| protokollen, og alle har de et eller flere særstandpunkter. Det
| ser dog ud til, at der er flere, der samler sig om, at B. skal
| aflægge ed på, at han indenfor et vist tidsrum ikke har haft
| samkvem med to nærmere betegnede kvinder, og at han ikke har haft
| lod eller del i komedien med Kayser.

| Om det blev på dette grundlag, at dommen blev fældet, vides ikke,
| men nok er det, at han vandt sin sag og skulle have de to børn
| udleveret. Den 7. marts 1734 blev de separeret.

| Enkepastorinden blev siden gift med ham, men først på hans
| dødsleje i 1744.  De have et barn sammen forinden.

| Når man nu efter at have set et glimt af hans levned igen spørger
| om bevæggrunden til hans gave (legatet), så må man revidere sin
| tidligee opfattelse. Ganske vist er bevæggrunden ikke vanskelig
| at få øje på, men den ligger i en hel anden plan. Denne mand med
| sin bevægede fortid, dødsdømt, men benådet, og som, da han
| stiftede legatet, stod i begyndelsen af sin skilsmissesag, havde
| den enevældige konges beågenhed behov i så stor ud strækning som
| der kunne erholdes. Nu véd vi alle, at den daværende konge, Fr.
| 4., havde skolebyggeri til kæpest. Selv oprettede han alle sine
| bekendte rytterskoler og opfordrede godsejerne tidlig og sildig
| til at gøre ligeså på deres godser.

| Ligeledes skimter man en beslægtet bevæggrund. Rang og titel var
| helt uundværlig for en mand med agtelse for sig selv. Manglen
| deraf beviste netop hans forhold til kongen og dermed til den
| finere portion. På den militære rangstige var B. kun nået til det
| nederste trin. Det var nødvendigt at ofre noget for at bøde på
| dette. Man ser da også, at han får titel af kaptain straks efter
| legatets stiftelse, og før sin død blev han oberstløjtnant.

| Kulturhistorisk er fundatsen af stor værdi. Man får i enkeltheder
| at vide, hvordan sådan en skole er indrettet. Lærerens
| kvalifikationer m.m. Hvordan undervisningen skal foregå. Tiden,
| som skal bruges dertil o.l.

| Skolehuset er 8 fag bindingsværk delt i to rum: skolestuen og
| beboelsen, samt en forstue og et lille køkken. Stenbro i forstuen
| og køken, murstens gulv i de andre rum. 2 borde i skolen og 3
| faste bænke og nogle løse skamler.  Lønnen er de 50 rdl. om året,
| af fire gange at hæve på Basnæs samt 30 læs tørv leveret af
| bønderne. Hverdagsundervisning, som om sommeren skal vare fra kl.
| 6 morgen til 6 aften, med 2 timers middag. Om vinteren fra 8 til
| 4 med 1 times middag.

| Den, der skal antages til lærer er

| "... en karl, som er godt inde i Luthers lille Katekismus med
| forklaringer, og skal kunne læse, skrive og regne og fremfor alt
| føre et lydefrit levned."

| Endvidere bliver stiftets biskob anmodet om at holde øje med
| skolen, at alt går, som det skal, nu og i fremtiden og navnlig
| holde godt øje med lærerens private liv, og skulle der komme
| biskoppen noget andet for øre, da straks at melde det til Basnæs,
| så skal den fyr nok blive ordnet.

| Man skulle synes, at et så energisk skolearbejde hurtig måtte
| have båret synlig frugt. Dette var dog langtfra tilfældet. 100 år
| efter er der kun en meget enkelt bonde, som kan skrive sit eget
| navn.

| Men her spiller den økonomiske tilstand blandt bønderne på den
| til sikkert en stor rolle. Til belysning heraf skal citeres en
| indførelse i sognets fattigprotokol 1735 af præsten Monrad i
| Tjæreby. Det er en undskyldning for, at han har brugt lidt af
| pengene i kassen til de almisselemmer, der skulle have deres
| underhold af bønderne. 7 gårde skulle underholde 1 almisselem:

| "... thi som tilstanden iblandt mange af sognemændene er så slet,
| at de ofte selv ikke har så meget brød, som de kan æde, så måtte
| de fattige enten lide hunger eller stjæle, om de til deres ophold
| fik intet andet end det, som hos bønderne er at bekomme."

| Kr. Pedersen.