Fattigvæsenet på "Jeppe's" tid. ------------------------------- | Sorø Amtstidendes Søndags-Tillæg den 3. marts 1935 | Et interessant lille arkivstudie fra Tjæreby | af Kr. Pedersen | I en krisetid som den nuværende, hvor alle beklager sig i høje | toner over tidernes ugunst, kan det have sin interesse at kaste | blikket tilbage på svundne tider og deres kriser med deres | årsager og virkninger. | En krise af meget stort omfang gennemlevede Danmark, eller | navnlig den danske bondestand for 200 år siden. Det var en krise | af et meget langsomt for løb, og den hårdhed hvormed den | optrådte, kan ingen nulevende gøre sig nogen forestilling om, | uden at have adgang til samtidige aktstykker. | Et sådant aktstykke findes i Tjæreby Sogneråds arkiv i form af en | fattigprotokol, som begynder anno 1734. Vel må det siges at være | en ensidig oplysning den giver, da den mest omtaler de fattigste | medlemer af samfundet, men samtidig kaster den strejflys over | deres forhold, som skal hjælpe de fattige. | Først et par ord om fattigvæsenets historie. | I den katolske tid var det kirken, som tog sig af de fattige, og | ved reformationen var det præsterne, som overtog denne arv. | Disse skulle ved hjælp af godvillige gaver fra menigheden holde | den værste nød fra dørene hver i sit sogn. Forøvrigt var | fattigdommen vist ikke særlig hård den gang, da enhver der | nogenlunde kunne, havde pligt - efter de uskrevne bylavslove - | til at hjælpe hver sine nærmere og fjernere pårørende, og da | disse medlemmer af bylavene - ved indgifte - alle var mere eller | mindre i familie, blev så godt som alle hjulpne. | Men efterhånden som bøndernes kår forværredes, blev der flere og | flere, som præsten skulle hjælpe, og da de godvillige gaver blev | færre, måtte regeringen til at bestemme gavernes størrelse for | hver enkelt, altså en regulær fattigskat, som dog stadig beholdt | navnet "godvillig gave". Heller ikke dette kunne forslå. Der var | stadig hjælpeløse stakler, som vel havde husly, men ikke kunne | forhverve noget og ingen pårørende havde, der kunde hjælpe dem. | 7. april 1732 kom der en kgl. reskript, der befalede, at 7 bønder | skulle hjælpes ad med at underolde et almisselem, således at en | bonde skulle bespise det en dag, den anden den næste dag og så | fremdeles alle ugens 7 dage. Hvad yderligere fattiglemmet kunne | trænge til, klæder o.l. skulle præsten så give af sin kasse. | På den måde kunne 8 à 10 fattige få deres ophold i Tjæreby Sogn. | Men foruden disse - man kan næsten sige priviligerede fattige - | var der mange, der ikke havde noget fast opholdssted, som derfor | var henvist til at opretholde livet ved tiggeri, eller hvordan de | nu bedst kunne komme af sted med det. Disse måtte dog også | undertiden have en håndsrækning fra præstens kasse. | Den omtalte protokol er et nøjagtigt regnskab over fattigkassens | indtægter og udgifter i Tjæreby Sogn i en lang årrække. | Protokollens blade er delt med en streg på langs midt på siden. | På den første halvdel står almisselemmets navn samt begrundelsen | for, at hjælpen er nødvendig: F.eks. Karen Mikkels, som er | gammel, arm og affældig. Overfor på den anden side står: | Forsørgere ere: Degnen, Didrik, Søren Pedersen, Christen | Skomager, alle af Tjæreby, samt skræderen og smeden i Vedskølle. | Man ser, at landsbyhåndværkerne var iblandt de højst beskattede. | Denne protokol skulle hvert år sendes til revision af provsten og | inspektøren for de fattiges kasse. Den skulle derfor være ført | nøjagtig ikke blot regnskabs mæssig, men også således, at de | nævnte autoriteter kunne se, at retfærdigheden var sket fyldest. | Derfor skulle almisselemmets trang begrundes hver for sig, f.eks: | Anders Væver, som er gammel og blind, Døve Kirsten, som er | popelich slagen og har krampen på den ene hånd, eller Niels | Gagge, som er ældgammel, blind og moxom døv og dum, eller Maren | Smeds, som er ældgammel og går i barndom. Således fremdeles. | Trangen til hjælp har ikke manglet. Hvorledes med evnen til at | hjælpe? Det får man et godt indtryk af gennem følgen de | hjertesuk, som Tjæreby-præsten, Jørgen Monrad, slutter regnskabet | for 1736 med: | "Således har jeg endnu i dette såvelsom de forrige åringe fundet | fornødent, mellemstunder at assistere sognets fattige af de | fattiges penge, thi som tilstanden iblandt mange af sognemændene | er så slet, at de ofte selv ikke har så meget brød, som de kan | æde, så måtte de fattige enten betle, hungre, om de til deres | ophold fik intet andet end det, som hos bønderne er at bekomme." | Hermed har præsten med få ord tegnet et tydeligt billede af | tilstanden på den tid, og der er mange træk, der udfylder og | forstærker billedet. Gang på gang kommer det tydeligt frem, at | det er virkelig for stor en byrde at på lægge den eller den at | skulle bespise et menneske een dag om ugen. Hør såle des: "Hans | Hansens barn (i Tystofte) som stedse ligger ved sengen og er i al | sin adfærd som et spædbarn, endskønt det er 20 år gammel. Har vel | sin fader leende, men han er selv trængende. Opholdes af: Dets | fader og Morten Nielsen. De øvrige (9) mænd i byen har selv | intet". | Stadig støder man på udtalelser som denne: N.N., som skal deltage | i under holdet af P.T., er selv så fattig, at han behøver | almisse. | Da det måske kan have interesse at se, hvor små penge man den | gang opererede med i et kommuneregnskab, skal anføres hele | indtægtssiden for et år (1739): .. code-block:: none 1739 er indkommet: Rdl. Mk. Sk. 1. De gejstliges godvillige gaver, nemlig af: Præsten.......................... 2 Degnen........................... 2 Skoleholderen.................... 4 2. De verdslige gaver, nemlig af: Forvalteren på Basnæs............ 1 Hollænderen...................... 1 Urtegårdsmanden.................. 1 Skytten.......................... 1 Skomageren i Tjæreby............. 8 Smeden i Vedskølle............... 8 3. Almuens kontingent............... 3 1 15 4. Blokkepenge...................... 3 3½ 5. Tavlepenge ved de 3 store højtider......................... 1 1 15½ 6. Byttepenge givne til gæstebud.... 3 10 ---------------- Og er indtægten 1739 ialt 10 4 12 ---------------- Hvoraf jeg på den af provsten berammede tid skal levere fra mig til Herreds-cassen een 4de part, nemlig................ 2 4 3 Og beholder da, om inspektørerne så behage til videre distribu- tion blandt sognets fattige ligesom de forrige åringer de øvrige 3/4 dele.................. 8 9 ---------------- 10 4 12 Tjæreby, 24. juni 1739 J. Monrad | Den tilsvarende udgiftsside vil blive for vidtløftig at gengive | en extense, da det er stykket ud i bare småportioner. En har fået | 8 skilling en dag til føde og en anden dag 4 skilling til et par | træsko eller lignende. Helt hjerteskærende kan det føles, når man | træffer poster som følgende: "N.N. har i sin store brødtrang fået | 8 skilling." eller "P.P., som i foråret blev sat fra sin gård har | fået 1 mk. til føde. | Jo, vist har man kendt til kriser før; men ingen steder finder | man hentydninger til, at det er vedkommendes egen skyld. Dog er | der en kvinde med 3 uægte børn, som har fået nogen hjælp; men da | præsten opdagede, at hun skulle have det fjerde, bliver kassen | smækket i for hende. Men til trods for al den elendighed finder | man mange træk om godgørenhed, så vidt forholdene tillod det. | F.eks.: "Marcus Jensen i Egeslevlille og hustru døde straks efter | hin anden i januar 1739 efterladende sig slet intet af værdi uden | en del nøgne børn, hvilke forældrenes slægtninge tog sig af | undtagen et, som ingen ville modtage, hvorfor jeg med | inspektørens aprobation har måttet akordere med Ole Jensen i | Egeslevlille, der vel er barnets pårørende, men derhos meget | fattig, at han årlig, så længe barnet er spædt, i 2 terminer | skulle nyde af de fattiges penge, 2 rdl., til hjælp til dets | underhold." | (1750) "Et hittebarn, som for 2 a 3 år siden blev fundet i en | kålhauge i Tjæreby: Opholdes af Niels Nielsen, som af egen | kristelig drift har påtaget sig at opholde det alene." Når man nu | vil prøve at efterspore årsagen til den hårde krise som landet | gennemgik, så kan svaret udtrykket i to ord: Forfejlet politik. | Enevælden, som endnu ikke var 100 år gammel, var i sin oprindelse | et frem skridt for landet, men denne regeringsform havde allerede | vist sine store skyggesider. En af disse var, at der ingen bremse | var på de respektive kongers forfængelighed. Lad os blot tænke på | hvad denne - netop i den omhandlede tid - har kostet landet både | af penge og blod i de meningsløse krige med Sverrig. | Forfængeligheden gik også i retning af pomp og pragt ved hoffet. | Man skulle ikke stå alt for lang tilbage for pariserhoffet. | Følgen blev selvfølgelig, at hofadelen fulgte efter så godt det | lod sig gøre, og landadelen - ja, hvem ville stå tilbage - kort | sagt: Levefoden blev sat op; men hvem skulle betale? Ja, | skatteskruen blev sat i gang over det hele, men den gang som nu: | Alle steder, med undtagelse af bondestanden, kunne tid efter | anden få byrden af sig. Adelen havde, fra gammel tid haft pligt | til at stille mandskat til rigets væbnede magt, men det var i al | stilhed væltet over på bønderne. Jeppe på bjerget, som er | samtidig med det tidsrum her er omtalt, havde stået 10 år i | "Malisen", og der var mange af hans standsfæller, der havde gjort | ham selskab. Herremandens rolle var nu indskrænket til at udpege | dem, der skulle af sted. | For de øvrige skatter kunne herremændene i nogen måde få vederlag | ved at forhøje landgildet af bønderne. Denne måde var dog noget | langsomt virkende, men desto hurtigere gik det, når man stillede | større krav til bøndernes arbejdsydelse, hoveriet. Hvis ikke | gårdens drift krævede hele den store arbejdsstyrke, som stod til | rådighed, så kunne grundforbedring af hovmarken tage resten. | Købstæderne kunne også få en stor del af byrderne væltet over på | bønderne i kraft af handels- og håndværkermonopoler, der gjorde, | at bønderne skulle købe deres varer der. For yderligere at | forhøje byrderne, blev bønderne bundne til stavnen, så de ikke | måtte forlade det gods, på hvilken de var fødte, og derved blev | fuld stændig prisgivet herremanden. Når det nu gik således, | slægtled efter slægtled, skulle der blive fattigdom med alle dens | følger. "Man siger nok, at Jeppe drikker, men ikke hvorfor han | drikker". Ikke underligt, at man tid efter anden i andre stænder | kom til at se ned på bønderne som 3. eller 4. kl.s mennesker, som | skulle behandles på en særlig, grovkornet måde. Og gammel vane | har lange rødder- | Endnu i halvfjerdserne i forrige århundrede var der præster og | andre embedsmænd, som altid tiltalte folk af bondestanden med | "du", men ve den arme bondemand, som gjorde gengæld. Selv | købstadsfolk, hvis skæbne den gang som nu var så nær knyttet til | bøndernes, så meget nedladende på disse. Det gjaldt om at holde | sig så fjernt som muligt fra alt, hvad der smagte af bondekultur. | Dette er tanker, som uvilkårligt melder sig ved undersøgelse af | den tids forhold på denne egn, og formodentlig store dele af | Sjælland på Holbergs tid. Det viser, hvad en forfejlet politik | kan udrette, først på bønderne, men derigennem på hele landet. | Den sandhed, at når bønderne har penge, har alle penge, var ikke | anerkendt den gang, og det kniber undertiden endnu at få den | anerkendt. Men historien har en tilbøjelighed til at gentage sig, | om ikke i enkeltheder, så dog i hovedtrækkene. Og det er ikke | underligt, da det så nøje hænger sammen med den menneskelige | natur: Det, man har i hånden, det, som er nærværende, kan man se | alle mulige fejl ved, men det, som endnu er på afstand eller | forlængst er passeret, ser man kun lyssiderne ved, med mindre man | som i dette tilfælde, tilfældigt får glimt at se af fortiden. | Kr. Pedersen, Egeslevlille.