Fattigvæsenet på "Jeppe's" tid.
-------------------------------

| Sorø Amtstidendes Søndags-Tillæg  den 3. marts 1935

| Et interessant lille arkivstudie fra Tjæreby

| af Kr. Pedersen

| I en krisetid som den nuværende, hvor alle beklager sig i høje
| toner over tidernes ugunst, kan det have sin interesse at kaste
| blikket tilbage på svundne tider og deres kriser med deres
| årsager og virkninger.

| En krise af meget stort omfang gennemlevede Danmark, eller
| navnlig den danske bondestand for 200 år siden. Det var en krise
| af et meget langsomt for løb, og den hårdhed hvormed den
| optrådte, kan ingen nulevende gøre sig nogen forestilling om,
| uden at have adgang til samtidige aktstykker.

| Et sådant aktstykke findes i Tjæreby Sogneråds arkiv i form af en
| fattigprotokol, som begynder anno 1734. Vel må det siges at være
| en ensidig oplysning den giver, da den mest omtaler de fattigste
| medlemer af samfundet, men samtidig kaster den strejflys over
| deres forhold, som skal hjælpe de fattige.

| Først et par ord om fattigvæsenets historie.

| I den katolske tid var det kirken, som tog sig af de fattige, og
| ved reformationen var det præsterne, som overtog denne arv.

| Disse skulle ved hjælp af godvillige gaver fra menigheden holde
| den værste nød fra dørene hver i sit sogn. Forøvrigt var
| fattigdommen vist ikke særlig hård den gang, da enhver der
| nogenlunde kunne, havde pligt - efter de uskrevne bylavslove -
| til at hjælpe hver sine nærmere og fjernere pårørende, og da
| disse medlemmer af bylavene - ved indgifte - alle var mere eller
| mindre i familie, blev så godt som alle hjulpne.

| Men efterhånden som bøndernes kår forværredes, blev der flere og
| flere, som præsten skulle hjælpe, og da de godvillige gaver blev
| færre, måtte regeringen til at bestemme gavernes størrelse for
| hver enkelt, altså en regulær fattigskat, som dog stadig beholdt
| navnet "godvillig gave". Heller ikke dette kunne forslå. Der var
| stadig hjælpeløse stakler, som vel havde husly, men ikke kunne
| forhverve noget og ingen pårørende havde, der kunde hjælpe dem.
| 7. april 1732 kom der en kgl. reskript, der befalede, at 7 bønder
| skulle hjælpes ad med at underolde et almisselem, således at en
| bonde skulle bespise det en dag, den anden den næste dag og så
| fremdeles alle ugens 7 dage.  Hvad yderligere fattiglemmet kunne
| trænge til, klæder o.l. skulle præsten så give af sin kasse.

| På den måde kunne 8 à 10 fattige få deres ophold i Tjæreby Sogn.
| Men foruden disse - man kan næsten sige priviligerede fattige -
| var der mange, der ikke havde noget fast opholdssted, som derfor
| var henvist til at opretholde livet ved tiggeri, eller hvordan de
| nu bedst kunne komme af sted med det.  Disse måtte dog også
| undertiden have en håndsrækning fra præstens kasse.

| Den omtalte protokol er et nøjagtigt regnskab over fattigkassens
| indtægter og udgifter i Tjæreby Sogn i en lang årrække.

| Protokollens blade er delt med en streg på langs midt på siden.
| På den første halvdel står almisselemmets navn samt begrundelsen
| for, at hjælpen er nødvendig: F.eks.  Karen Mikkels, som er
| gammel, arm og affældig. Overfor på den anden side står:
| Forsørgere ere: Degnen, Didrik, Søren Pedersen, Christen
| Skomager, alle af Tjæreby, samt skræderen og smeden i Vedskølle.
| Man ser, at landsbyhåndværkerne var iblandt de højst beskattede.

| Denne protokol skulle hvert år sendes til revision af provsten og
| inspektøren for de fattiges kasse. Den skulle derfor være ført
| nøjagtig ikke blot regnskabs mæssig, men også således, at de
| nævnte autoriteter kunne se, at retfærdigheden var sket fyldest.

| Derfor skulle almisselemmets trang begrundes hver for sig, f.eks:
| Anders Væver, som er gammel og blind, Døve Kirsten, som er
| popelich slagen og har krampen på den ene hånd, eller Niels
| Gagge, som er ældgammel, blind og moxom døv og dum, eller Maren
| Smeds, som er ældgammel og går i barndom.  Således fremdeles.
| Trangen til hjælp har ikke manglet. Hvorledes med evnen til at
| hjælpe? Det får man et godt indtryk af gennem følgen de
| hjertesuk, som Tjæreby-præsten, Jørgen Monrad, slutter regnskabet
| for 1736 med:

| "Således har jeg endnu i dette såvelsom de forrige åringe fundet
| fornødent, mellemstunder at assistere sognets fattige af de
| fattiges penge, thi som tilstanden iblandt mange af sognemændene
| er så slet, at de ofte selv ikke har så meget brød, som de kan
| æde, så måtte de fattige enten betle, hungre, om de til deres
| ophold fik intet andet end det, som hos bønderne er at bekomme."

| Hermed har præsten med få ord tegnet et tydeligt billede af
| tilstanden på den tid, og der er mange træk, der udfylder og
| forstærker billedet. Gang på gang kommer det tydeligt frem, at
| det er virkelig for stor en byrde at på lægge den eller den at
| skulle bespise et menneske een dag om ugen. Hør såle des: "Hans
| Hansens barn (i Tystofte) som stedse ligger ved sengen og er i al
| sin adfærd som et spædbarn, endskønt det er 20 år gammel. Har vel
| sin fader leende, men han er selv trængende. Opholdes af: Dets
| fader og Morten Nielsen. De øvrige (9) mænd i byen har selv
| intet".

| Stadig støder man på udtalelser som denne: N.N., som skal deltage
| i under holdet af P.T., er selv så fattig, at han behøver
| almisse.

| Da det måske kan have interesse at se, hvor små penge man den
| gang opererede med i et kommuneregnskab, skal anføres hele
| indtægtssiden for et år (1739):


.. code-block:: none

 		      1739 er indkommet:
 
 
 				    Rdl.  Mk.   Sk.
 1. De gejstliges godvillige
    gaver, nemlig af:
    Præsten..........................   2
    Degnen...........................        2
    Skoleholderen....................        4
 2. De verdslige gaver, nemlig af:
    Forvalteren på Basnæs............   1
    Hollænderen......................        1
    Urtegårdsmanden..................        1
    Skytten..........................        1
    Skomageren i Tjæreby.............              8
    Smeden i Vedskølle...............              8
 3. Almuens kontingent...............   3    1    15
 4. Blokkepenge......................        3     3½
 5. Tavlepenge ved de 3 store
    højtider.........................   1    1    15½
 6. Byttepenge givne til gæstebud....        3    10
                                     ----------------
    Og er indtægten 1739 ialt          10    4    12
                                     ----------------
 
 
   Hvoraf jeg på den af provsten
   berammede tid skal levere fra mig
   til Herreds-cassen een
 
    4de part, nemlig................   2    4     3
 
   Og beholder da, om inspektørerne
   så behage til videre distribu-
   tion blandt sognets fattige
   ligesom de forrige åringer de
   øvrige 3/4 dele..................   8          9 
                                    ----------------
                                      10    4    12
 
   Tjæreby, 24. juni 1739
 			J. Monrad

| Den tilsvarende udgiftsside vil blive for vidtløftig at gengive
| en extense, da det er stykket ud i bare småportioner. En har fået
| 8 skilling en dag til føde og en anden dag 4 skilling til et par
| træsko eller lignende. Helt hjerteskærende kan det føles, når man
| træffer poster som følgende: "N.N. har i sin store brødtrang fået
| 8 skilling." eller "P.P., som i foråret blev sat fra sin gård har
| fået 1 mk. til føde.

| Jo, vist har man kendt til kriser før; men ingen steder finder
| man hentydninger til, at det er vedkommendes egen skyld. Dog er
| der en kvinde med 3 uægte børn, som har fået nogen hjælp; men da
| præsten opdagede, at hun skulle have det fjerde, bliver kassen
| smækket i for hende. Men til trods for al den elendighed finder
| man mange træk om godgørenhed, så vidt forholdene tillod det.

| F.eks.: "Marcus Jensen i Egeslevlille og hustru døde straks efter
| hin anden i januar 1739 efterladende sig slet intet af værdi uden
| en del nøgne børn, hvilke forældrenes slægtninge tog sig af
| undtagen et, som ingen ville modtage, hvorfor jeg med
| inspektørens aprobation har måttet akordere med Ole Jensen i
| Egeslevlille, der vel er barnets pårørende, men derhos meget
| fattig, at han årlig, så længe barnet er spædt, i 2 terminer
| skulle nyde af de fattiges penge, 2 rdl., til hjælp til dets
| underhold."

| (1750) "Et hittebarn, som for 2 a 3 år siden blev fundet i en
| kålhauge i Tjæreby: Opholdes af Niels Nielsen, som af egen
| kristelig drift har påtaget sig at opholde det alene." Når man nu
| vil prøve at efterspore årsagen til den hårde krise som landet
| gennemgik, så kan svaret udtrykket i to ord: Forfejlet politik.
| Enevælden, som endnu ikke var 100 år gammel, var i sin oprindelse
| et frem skridt for landet, men denne regeringsform havde allerede
| vist sine store skyggesider. En af disse var, at der ingen bremse
| var på de respektive kongers forfængelighed. Lad os blot tænke på
| hvad denne - netop i den omhandlede tid - har kostet landet både
| af penge og blod i de meningsløse krige med Sverrig.

| Forfængeligheden gik også i retning af pomp og pragt ved hoffet.
| Man skulle ikke stå alt for lang tilbage for pariserhoffet.

| Følgen blev selvfølgelig, at hofadelen fulgte efter så godt det
| lod sig gøre, og landadelen - ja, hvem ville stå tilbage - kort
| sagt: Levefoden blev sat op; men hvem skulle betale? Ja,
| skatteskruen blev sat i gang over det hele, men den gang som nu:
| Alle steder, med undtagelse af bondestanden, kunne tid efter
| anden få byrden af sig. Adelen havde, fra gammel tid haft pligt
| til at stille mandskat til rigets væbnede magt, men det var i al
| stilhed væltet over på bønderne. Jeppe på bjerget, som er
| samtidig med det tidsrum her er omtalt, havde stået 10 år i
| "Malisen", og der var mange af hans standsfæller, der havde gjort
| ham selskab.  Herremandens rolle var nu indskrænket til at udpege
| dem, der skulle af sted.

| For de øvrige skatter kunne herremændene i nogen måde få vederlag
| ved at forhøje landgildet af bønderne. Denne måde var dog noget
| langsomt virkende, men desto hurtigere gik det, når man stillede
| større krav til bøndernes arbejdsydelse, hoveriet.  Hvis ikke
| gårdens drift krævede hele den store arbejdsstyrke, som stod til
| rådighed, så kunne grundforbedring af hovmarken tage resten.

| Købstæderne kunne også få en stor del af byrderne væltet over på
| bønderne i kraft af handels- og håndværkermonopoler, der gjorde,
| at bønderne skulle købe deres varer der.  For yderligere at
| forhøje byrderne, blev bønderne bundne til stavnen, så de ikke
| måtte forlade det gods, på hvilken de var fødte, og derved blev
| fuld stændig prisgivet herremanden.  Når det nu gik således,
| slægtled efter slægtled, skulle der blive fattigdom med alle dens
| følger. "Man siger nok, at Jeppe drikker, men ikke hvorfor han
| drikker". Ikke underligt, at man tid efter anden i andre stænder
| kom til at se ned på bønderne som 3. eller 4. kl.s mennesker, som
| skulle behandles på en særlig, grovkornet måde. Og gammel vane
| har lange rødder-

| Endnu i halvfjerdserne i forrige århundrede var der præster og
| andre embedsmænd, som altid tiltalte folk af bondestanden med
| "du", men ve den arme bondemand, som gjorde gengæld.  Selv
| købstadsfolk, hvis skæbne den gang som nu var så nær knyttet til
| bøndernes, så meget nedladende på disse. Det gjaldt om at holde
| sig så fjernt som muligt fra alt, hvad der smagte af bondekultur.
| Dette er tanker, som uvilkårligt melder sig ved undersøgelse af
| den tids forhold på denne egn, og formodentlig store dele af
| Sjælland på Holbergs tid. Det viser, hvad en forfejlet politik
| kan udrette, først på bønderne, men derigennem på hele landet.
| Den sandhed, at når bønderne har penge, har alle penge, var ikke
| anerkendt den gang, og det kniber undertiden endnu at få den
| anerkendt. Men historien har en tilbøjelighed til at gentage sig,
| om ikke i enkeltheder, så dog i hovedtrækkene. Og det er ikke
| underligt, da det så nøje hænger sammen med den menneskelige
| natur: Det, man har i hånden, det, som er nærværende, kan man se
| alle mulige fejl ved, men det, som endnu er på afstand eller
| forlængst er passeret, ser man kun lyssiderne ved, med mindre man
| som i dette tilfælde, tilfældigt får glimt at se af fortiden.

| Kr. Pedersen, Egeslevlille.