Da de Espe bønder søgte bistand hos en vinkelskriver fra Korsør.
----------------------------------------------------------------

| Et brev til kongen, der aldrig blev afsendt.

| Sorø Amtstidende's SØNDAGSTILLÆG  3. april 1938

| Af Kr. Pedersen, Tjæreby.

| Her skal fortælles et træk fra Vestsjælland, der bekræfter
| rigtigheden af andre udmalinger af bøndernes yderst dårlige kår i
| det 18. århundrede, nanvlig deres store afhængighed af
| herremanden. Stoffet er hentet fra gamle aktstykker i
| landsarkivet og er i sig selv meget malende.  Sagen drejet sig om
| daværende ejer af Espe gård og gods, løjtnant J.R. Quistgaard og
| hans fæstebønder, løjtnantens fader var justitsråd Morten
| Quistgaard til Gerdrup og Lyngbygaard, som allerede 1760 havde
| begyndt med udskiftning af bøndergods. Han var en efter tidens
| forhold meget dygtig mand og en human godsejer for sine bønder,
| men han var en konservativ natur på adskillige områder. Han var
| medlem af den store landvæsenskommission, der blev nedsat 1786,
| og her gjorde han sig bekendt med, at han var det eneste medlem,
| der stemte imod stavnsbåndets løsning. Utallige skal de
| sammenstød have været mellem ham og rentemesteren Chr. Colbjøren,
| som var sjælen i hele denne bevægelse.

| Dette forhold skal have været årsag til, at Quistgaard ikke blev
| adlet, da han ansøgte om det.  Det er nødvendigt at kende dette
| forhold for bedre at forstå det følgende.

| Løjtnant Quistgaard var altså ejer af Espe i 1797. Først i dette
| år kom han under vejr med, at der var en bevægelse i gang blandt
| hans fæstebønder, om at de ville føre klage over ham.

| Formodentlig med faderens spændte forhold til regeringen - og
| navnlig Colbjørnsen - for øje, er det ham om at gøre at komme
| klagerne i forkøbet eller måske helt bremse dem.  Til den ende
| lod han sine bønder stævne til forhør ved Flakkebjerg Herreds ret
| i Skelskør, hvor de hver især skulle svare på 29 spørgsål. Af
| spørgs målenes art kan man se, at akterne skulle læses af ikke
| lokalkendte mænd.  Hele forhørets karakter minder om militære
| disciplinærforseelser.

| Spørgsmålene lød som følger:

| 1.  Kender i Jørgen Frederik Kofod i Korsør?
| 2.  Har I tilligemed flere af Espe bønder begiert af ham, at han 
|     skulle skrive klage for jer over jeres husbond?
| 3.  Hvor mange klager har i begieret, at han skulle skrive?
| 4.  Til hvem var disse klager skrevet, var de til jer husbond, til 
|     amtmanden til kanceliet eller til rentekammeret?
| 5.  Hvem af Espe bønder begyndte først på eller talte om, at der 
|     skulle føres klage over jeres husbond?
| 6.  Hvad var det I ville klage over?
| 7.  Har I forening* med jer husbond om hoveriet?
| 8.  Har i ikke tilstået denne forening for amtmanden efter, at den 
|     var jer forelæst og betydet?
| 9.  Har I siden gjort mere hoveri end efter foreningen?
| 10. Har I selv begiert af jer husbond siden hoveriforeningen blev 
|     sluttet, at I måtte gjøre hoveriet ligesom forhen?
| 11. Har jer husbond siden pålagt jer mere hoveri end efter 
|     foreningen?
| 12. Har I årligt svaret al den landgilde, som I efter jer fæstelser 
|     skulle yde?
| 13. Har jer husbond affordret jer mere end efter fæstebrevet?
| 14. Véd I, hvem der har indsendt eller bortsendt de klager, som Kofod 
|     for Espe bønder har skrevet?
| 15. Véd I og kan forklare hvad indholdet var af disse klager?
| 16. Har Kofod, efter at han havde forfattet klagerne, oplæst dem for 
|     jer og betydet indholdet?
| 17. Har I bedt ham om at underskrive klagerne på jeres vegne, og om i 
|     så fald om dette da skete efter at klagerne var jer forelæst og 
|     betydet eller før?
| 18. Hvor mange gange har I talt med Kofod om at skrive klage for jer,
|     og når har I derom talt med ham?
| 19. Har I betalt noget til Kofod for at skrive klage for jer, samt 
|     hvad og hvor meget?
| 20. Har I lovet ham noget derfor, som I endnu skylder, og hvor meget?
| 21. Hvad har Kofod lovet jer, at I skulle profitere derved, at han
|     skrev for jer eller har han sagt, hvad han ville og kunne for
|     hjælpe jer til, og hvori dette skulle bestå?
| 22. Er de byer udskiftet og udflyttet, hvori I boer?
| 23. Hvor mange gårde er udflyttet, og hvor mange blev liggende i de 
|     byer, I bor udi?
| 24. Hvor meget hartkorn ligger til jerres gård.
| 25. Hvor meget landgilde har I hidentil haft årligt?
| 26. Hvor meget landgilde har I pligtig at svare efter jerres fæste-
|     brev?
| 27. Hvor langt har I fra jerres by til Espe?
| 28. Hvormange af jer var med Kofod i København?
| 29. Hvem gav befordring og med hvor mange vogne blev rejsen forret-
|     tet?

| Der kom imidlertid ikke noget egentlig resultat af forhøret, idet
| ingen vilde vedkende sig sagen. Der blev ganske vist afhørt 3
| mænd, men de kendte ikke noget til en sådan klage, og kunne ikke
| give oplysning desangående. Man kan derimod se, at de alle stod
| til restance med landgildet.  At der har været noget om det
| alligevel, viser et andet dokument, som findes i samme samling.
| det er sålydende:

|   Til kongen!

| Den store nåde og retfærdighed, som Derres kongelige Majestæt
| stedse beviser imod Derres retslige og tro undersåtter, som  og
| ved at lindre landalmuens trykkende byrder giver os dristighed
| allerunderdanist at andrage.

| Den anno 1792 d. 22de og 30. oktober indgåede forening med
| leiutnant Quistgaard til Espe Gods og Gård i Korsør amt, som også
| er underskrevet af amtmand Scheel.  Allernådigste Konge vi være
| enfoldige i love og rettergang samt i skrivemåde ukyndige og
| uoplyste bønder: vi frygter Gud og Kongen og vore fædres land.

| Vi er bestemte til at dyrke jorden og værne landet mod dets fjender. 

| Vi véd ikke om den før nævnte forening er overensstemmende med
| Derres kongelige Majestæts milde hensigter at lindre landalmuens
| trykkende byrder, da vi frygter, at det skal opfyldes man ser i
| møde hvor savn såvelsom koners og uforørgede børns ruin og
| ødelæggelse og daglige tiltagende armod og fattig dom. Vi anråber
| grundet på foranførte Deres kongelige Majestæt om nåde og
| barmhjertighed, og at det må blive undersøgt, om vi frivillig
| eller ved vrangforestillinger er blevet forledet at indgå den
| førnævnte forening skal ske fyldest, og at vi mundtlige på en
| gang skal vedtage og indgå samme. Ikke enkelte mand at blive
| fremkaldt under udvist adfærd, da tror vi foreningen med god
| grund kunne kaldes en af frygt indgået forening, men ikke
| frivillig.

| Oh vor ejegode og allernådigste Konge| hør vor allerunderdanigste
| bøn og ved Derres kongelige Majestæts allernådigste befaling lad
| vort andragende blive undersøgt og vort hoveri blive bestemt af
| Derres kongelige Majestæt som vor fader og velgører. Vi skal da
| med tårefyldte øjne af uforfalskede hjerte velsigne Derres
| kongelig Majestæts fodspor og højtideligt lovsynge Derres store
| nåde og retfærdighed mod os.

| 		    Allerunderdanigst

| Den 10. marti 1797.

| Andreas Hansen    Johan Jensen   Per Søren  Jørgen Nielsen
| Per Andersen  Otto Hansen   Niels Christensen (alle af Boeslunde)
| Ole Persen  Per Christensen  fra Neble  Niels Tornsen  Per Andersen
| fra Bøgebjærg   Hans Jeppesen fra Neble

| Dette dokument er sikkert aldrig blevet afsendt, men kun benyttet
| som kladde. Denne tanke bestyrkes også af, at alle navnene er
| skrevet med samme hånd som det øvrige og ikke med bomærker, som
| bøndernes underskrifter altid bestod af - H P S  eller lignende.

| Hele bevægelsen løb ud i sandet for bønderne, og der kom ikke
| noget ud af det hele. Om årsagen dertil har man kun gisninger.
| Den mest nærliggende er, at de har manglet en fører, som turde
| tage ansvaret og lægge ryg til - både bogstaveligt og i overført
| betydning -. Også herremandens modtræk med forhør og rettergang
| har nok skræmmet dem.

| Sagen i sig selv affødte imidlertid en anden retssag, der kaster
| lys - i nogen måde - over forholdene.

| Den dag da en del af Espe bønder var i Korsør for at få klagen
| skrevet, traf de en mand fra Neble, Morten Andersen, som også var
| fæster under Espe. Da han hørte hvad det drejede sig om, ville
| han også være med. Han var med oppe hos Kofod og lovede at ville
| stå last og brast med de øvrige. Da Kofod siden krævede ham for
| hans part af honoraret for sit arbejde, nægtede Morten Andersen
| at betale noget, da der ikke kom noget ud af det. Kofod anlagde
| sag mod ham, men hvad der blev af den sag, meler historien intet
| om, men sagtens et privat forlig, som ikke er blevet skrevet
| nogen steds. Det interessanteste ved denne sag er et indlæg fra
| byfoged Hansen i Skelskør, der tillige var prokuraor -
| formodentlig for landjurisdiktionen -. Han breder sig meget over
| det dårlige resultat, bønderne fik af deres aktion, men finder at
| det ikke kunne gå bedre, når de var så dumme at benytte en sølle
| vinkelskriver og ikke en jurist af faget.

| At det ikke var alle bønder, der var bange for at træde op mod
| den myndige herremand på Espe, viser en anden retssag fra samme
| tid.

| Elias Jensen fra Neble havde sikret sig fæstebrev på sine
| forældres gård ved at betale indfæstning, 250 rdl., og få udstedt
| fæstebrev, som dog først skulle træde i kraft ved moderens død.

| Hun levede i 20 år, og i den mellemtid havde udskiftningen fundet
| sted. Gårdens hartkorn var derved blevet for ringet lidt, idet
| der af bymarken var taget jord til husmændene. Dete for langte
| Elias erstatning for. Fra landmåleren forelå en betænkning over
| Neble bys udskiftning, som er meget interessant, idet den
| begrunder, hvorfor dette eller hint er lavet, som det er. Han
| siger således, at der langt ude fra byen i nord og nordøstlig
| retning findes et areal, der ikke egner sig til opdyrkning,
| fordi det dels er af ringe bonitet og dels er meget vandlidende, 
| men der kan nok gro græs. Dette areal har han foreslået at udlægge
| til huslodder.

| Elias Jensen fik ikke noget for sit sagsanlæg idet dommen gik ham
| imod. Forøvrigt viser den samme mand sig som kværulant, idet han
| sådan fik adskillige retssager med naboer om markskel o.l.

| Kr. Pedersen